Hvad har rødstrømperne opnået?

Indholdsfortegnelse:

1. Hvad har rødstrømperne opnået?
2. Hvad gjorde kvinderne for at få valgret?
3. Hvad fik rødstrømperne indført?
4. Hvor er Rødstrømpen i dag?
5. Hvilke kvinder fik stemmeret?
6. Hvem gjorde at kvinder fik stemmeret?
7. Hvad lavede kvinderne under første verdenskrig?
8. Hvordan var kvindesynet i Danmark i sidste halvdel af 1800 tallet?
9. Hvorfor startede Rødstrømpebevægelsen?
10. Hvornår sluttede rødstrømperne?
11. Hvordan opstod rødstrømperne?
12. Hvad var krigen for kvinderne?
13. Hvad er tiden efter 1. verdenskrig?
14. Hvordan ændrede krigen bevægelser i samfundet?
15. Hvor mange kvinder var medlemmer af foreningen?

Hvad har rødstrømperne opnået?

For det første var Rødstrømperne med til at sætte øget fokus på kvinders forhold og var dermed med til at sikre love og politiske tiltag, der førte til øget lighed mellem kønnene. Eksempler på dette er fri abort (1973), ligelønsloven (1976) og forbedringer i barselsloven i 1980.

Hvad gjorde kvinderne for at få valgret?

Kvinderne selv begyndte gradvist at engagere sig i kampen for stemmeret i anden halvdel af 1800-tallet. I 1871 blev Dansk Kvindesamfund stiftet som den første kvindesagsforening, og senere fulgte en række rene valgretsforeninger. Heriblandt Kvindelig Fremskridtsforening, der udgav tidsskriftet Hvad vi vil.

Hvad fik rødstrømperne indført?

I Danmark tog rødstrømperne kvindekamptegnet til sig, da de i 1970 begyndte at aktionere for kvinders rettigheder og frihed. En af deres paroler lød, ingen kvindekamp uden klassekamp – ingen klassekamp uden kvindekamp.

Hvor er Rødstrømpen i dag?

Vi rødstrømper har uden tvivl været medvirkende til, at kvinder i dag er mere frie, selvstændige og bedre uddannet. Lige så vigtigt er det, at respekten og synet på kvinderne er ændret fra både mændenes og samfundets side. Men nye tider kræver helt sikkert nye ideer og løsninger.

Hvilke kvinder fik stemmeret?

I forbindelse med en omfattende reformperiode i dansk politik fik kvinderne stemmeret og blev valgbare til kommunale råd. Ved kommunalvalget 1. -15. marts 1909 stod kvinderne derfor for første gang opført på stemmesedlerne og var til stede ved valgurnerne.

Hvem gjorde at kvinder fik stemmeret?

marts 1909, fire dage efter at man fejrede Kvindedagen for første gang i USA, deltog kvinder for første gang i et kommunalt valg i Danmark. Grundlovsændringen i 1915, der trådte i kraft i 1918, gav kvinder stemmeret og valgbarhed til folke- og landstingsvalg.

Hvad lavede kvinderne under første verdenskrig?

verdenskrig overtog kvinderne i mange tilfælde mændenes arbejde, f. eks. på de fabrikker som lavede våben. De fleste kvinder dengang var hjemmegående, så de var faktisk en stor reserve-arbejdsstyrke, som kunne tage over i de almindelige jobs, når mændene drog i kamp.

Hvordan var kvindesynet i Danmark i sidste halvdel af 1800 tallet?

I slutningen af 1800-tallet gjaldt kvindekampen især kvinders valgret, uddannelsesmuligheder og ligestilling på arbejdsmarkedet. I den anden bølge genoptog man mange af de gamle mærkesager, mens nye som seksuel frigørelse og fri abort kom til.

Hvorfor startede Rødstrømpebevægelsen?

Rødstrømpernes mål var at skabe et helt nyt samfund på et socialistisk grundlag uden diskrimination og undertrykkelse, hvor hverken kvinder, børn eller mænd blev undertrykt. Bevægelsen var derfor både antikapitalistisk og antipatriarkalsk.

Hvornår sluttede rødstrømperne?

Rødstrømpebevægelsen var en kvindebevægelse i Danmark, der var aktiv fra 1970 til ca. 1985.

Hvordan opstod rødstrømperne?

Det hele startede med en aktion på strøget i København d. 8. april 1970, hvor en gruppe kvinder protesterede mod skønhedsindustriens kvindesyn. Bevægelsen udviklede sig herefter hurtigt til en landsdækkende bevægelse med kvindegrupper og aktiviteter i stort set alle større byer i Danmark.

Hvad var krigen for kvinderne?

• Verdenskrig kvinderne et arbejde og en nytteværdi, de ikke tidligere havde kendt til. De mange mænd i krig efterlod et tomrum derhjemme, hvor kvinder overtog de ledige pladser i landbruget og på fabrik kerne for at sikre, at produktionen ikke gik i stå. Med arbejdet voksede kvindernes bevidsthed om det, de også kunne.

Hvad er tiden efter 1. verdenskrig?

• Tiden efter 1. Verdenskrig | De danske kvinders historie (iBog®) Tiden efter 1. Verdenskrig Info Del p145 1. Verdenskrig efterlod en verden i chok. Det, som alle troede, ville blive en hurtig krig, trak ud i et endeløst krigshelvede, der overvejende udspillede sig i de uendelige skyttegrave.

Hvordan ændrede krigen bevægelser i samfundet?

• Alle disse bevægelser i samfundet var i gang før 1. Verdenskrig, men blev forstærket og skubbet ekstra på vej af krigens omvæltning. På ét område ændrede krigen dog alt: Modebilledet. Hvor kvinderne før krigen gik i lange kjoler, hat og tykke lag af underbeklædning, dikterede moden nu en helt anden stil.

Hvor mange kvinder var medlemmer af foreningen?

• På det tidspunkt var godt og vel 4600 kvinder medlem af foreningen, der ikke kun fungerede som bibliotek, men også lagde lokaler til foredrag og møder, hvor nogle af tidens største kvindelige personligheder talte. Blandt andet den svenske forfatter og kvindesagskæmper Selma Lagerlöf .