Hvornår er det et digt?

Indholdsfortegnelse:

1. Hvornår er det et digt?
2. Hvordan ser et digt ud?
3. Hvordan arbejder du med digte?
4. Hvad er et digt?
5. Hvordan undersøger du et digt?
6. Hvad sker der i de tre digte?

Hvornår er det et digt?

Der er en række særlige kendetegn, der adskiller digte fra fx prosa. Første og fremmest er det poetiske sprog tit anderledes end dagligdagssproget. Derudover gør digte stor brug af billedsprog, da de som nævnt tit skal skabe en bestemt følelse, oplevelse, eller stemning.

Hvordan ser et digt ud?

Hvordan ser digtet ud? Traditionelt skriver man digte med lige venstrekant, begynder med stort og skriver ellers med små bogstaver. Der sættes også tegn som i andre tekster. Der er mange grafiske træk der kan eksperimenteres og leges med som særlige udtryk i et digt.

Hvordan arbejder du med digte?

• Fx ved at fremhæve afsnit, lade vigtige ord stå alene osv. En vigtig del af arbejdet med digte består i at undersøge betydningen af den ydre opbygning, idet den frie opbygning i moderne digte giver lyrikerne mulighed for at arbejde kreativt med det visuelle i digtene og dermed gøre os opmærksomme på den indholdsmæssige betoning.

Hvad er et digt?

• Hvad er et digt og hvordan vil du beskrive det? 1 Sproget. Digte især af den ældre type, benytter ikke dagligdags sprog. Sætningerne er som regel brudt over flere... 2 Opbygning af et digt. Digte bliver som regel delt op i vers og strofer. Et vers en tekstlinje i et digt hvorimod en... 3 Rim og rytme. Rim er når to eller flere ord har en lydig sammenhæng, som Hat og Kat. Rim... More ...

Hvordan undersøger du et digt?

• I behandling af et digt kan det være hensigtsmæssigt at starte med at undersøge den opbygning, der er i digtet. Er det et digt med fast strofeopbygning, hvilket især kendetegner ældre lyrik og sangtekster, kan denne ydre opbygning med udbytte bruges til også at opdele digtet indholdsmæssigt.

Hvad sker der i de tre digte?

• Den udvikling, vi ser i de tre digte, stemmer overens med de ændringer, der sker i det verdensbillede, der dominerer. Individualismen bliver stærkere og stærkere op gennem vort århundrede, og troen på egne muligheder og kapacitet udkonkurrerer i høj grad religion som en må­de, hvorpå vi kan forstå os selv og verden omkring os.