Hvor mange paragraffer er der?

Den gældende grundlov svarer i opbygning og hovedindhold til den første danske grundlov (Junigrundloven), der blev stadfæstet af Frederik 7. og trådte i kraft samme dag. Grundloven af 1953 indeholder 89 paragraffer, der kan inddeles på følgende måde: §§ 1-11 Regeringsformen.

Hvad vil det sige at den danske velfærdsstat er universel?

på uddannelsesområdet, samt et retskrav på kompensation for indtægtstab, for eksempel ved arbejdsløshed eller sygdom. Da alle borgere har retskrav på en række offentlige tilbud og ydelser, betegnes den skandinaviske model også som den universelle velfærdsstat.

Hvor mange paragraffer er der i loven?

Det blev estimeret at der findes omtrent 67,000 §er i de danske love.

Hvad betyder det at den personlige frihed er ukrænkelig?

1. Den personlige frihed er ukrænkelig. Ingen dansk borger kan på grund af sin politiske eller religiøse overbevisning eller sin afstamning underkastes nogen form for frihedsberøvelse.

Hvor mange grundlove er der i Danmark?

Danmarks Riges Grundlov

Grundloven
Nummer:	169
År:	1953
Ressort:	Statsministeriet
Datoer

Hvad er de vigtigste grundlove?

Nogle af de vigtigste bestemmelser i grundloven er om befolkningens frihedsrettigheder og om magtens tredeling i den lovgivende, udøvende og dømmende magt. Grundloven begrænser politikernes magt og sørger for, at de vigtigste spørgsmål i den demokratiske retsstat ikke kan bestemmes af et snævert flertal i Folketinget.

Hvem har den universelle velfærdsmodel?

Den universelle velfærdsmodel også kaldet den skandinaviske velfærdsmodel, er en model som går ind for ligeret mellem alle, hvilket er den velfærdsmodel vi i Danmark, Sverige, Norge og Finland bruger. Under denne dækkes eksempelvis sociale rettigheder og de samme ydelser som er skattefinansieret.

Hvad er velfærdsstatens rolle?

En velfærdsstat er en stat, der varetager en række funktioner, der har som intention at fremme velfærden for landets borgere. Målsætningen er lige adgang til en række offentlige tilbud, f. eks. på uddannelsesområdet samt et retskrav på kompensation for indtægtstab, f.

Hvad betyder paragraf 72?

Boligen er ukrænkelig. Husundersøgelse, beslaglæggelse og undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på post-, telegraf- og telefonhemmeligheden må, hvor ingen lov hjemler en særegen undtagelse, alene ske efter en retskendelse.

Hvad vil det sige at boligen er ukrænkelig?

Boligens ukrænkelighed, beskyttelse af boligen mod offentlige myndigheders indtrængen. Ifølge Grundlovens § 72 er ikke blot beboelseslokaler, men også erhvervslokaler beskyttede. Beskyttelsen er imidlertid ikke et absolut skjold mod det offentlige.

Hvornår er man dansker ifølge loven?

Hvornår er man dansker? Handler det om værdier, kultur, sprog eller statsborgerskab? Ifølge et forslag i Folketinget, der i går blev vedtaget med 55 stemmer mod 54, angives det, at det handler om noget helt femte: din slægt og dit ophav. Kun hvis dine forfædre er fra vestlige lande, er du at betragte som dansker.

Hvad er grundloven 1849?

Den 5. juni 1849 underskrev Frederik 7. Danmarks første grundlov. Grundloven afløste Kongeloven af 1665 og markerede overgangen fra enevælde til konstitutionelt monarki og en mere demokratisk styreform.

Hvem kan ændre grundloven?

En ændring af grundloven kræver, at Folketinget først vedtager forslaget til den nye grundlov. Så skal der udskrives valg til Folketinget. Efter valget skal det nye folketing også vedtage grundlovsforslaget, som ikke må være ændret i forhold til det oprindelige forslag. Til sidst skal der afholdes en folkeafstemning.

Hvad skal der til for at ændre grundloven?

Det er et omfattende arbejde at ændre grundloven. Det kræver et flertal i Folketinget efterfulgt af et folketingsvalg, endnu et folketingsflertal - og endelig en folkeafstemning, hvor et flertal - der samtidig udgør mindst 40 procent af alle stemmeberettigede - skal stemme for.

Hvad er baggrunden for grundloven?

Grundloven afløste Kongeloven af 1665 og markerede overgangen fra enevælde til konstitutionelt monarki og en mere demokratisk styreform. Baggrunden for loven må ses i lyset af de revolutionære, demokratiske og nationalpolitiske strømninger, der prægede det meste af Europa i første del af 1800-tallet.