Hvad hedder det grønne farvestof i blade?
Indholdsfortegnelse:
- Hvad hedder det grønne farvestof i blade?
- Hvad gør et blad?
- Hvad er Vedvæv?
- Hvad kaldes ribbe i et blad?
- Hvad er navnet på det grønne farvestof i disse organismer som kan indfange solens energi?
- Hvilke former for klorofyl findes der?
- Hvor på bladene sidder spalteåbningerne?
- Hvilken betydning har klorofyl?
- Hvordan fungerer vandtransport i planter?
- Hvor i cellen foregår fotosyntesen?
- Hvad består et blad af?
- Hvad er en Ledningsstrenge?
- Hvad betyder klorofyl?
- I hvilken form optager grønne planter energi?
- Hvor sker Mørkeprocessen?
Hvad hedder det grønne farvestof i blade?
Der findes flere forskellige farvestoffer i et blad. Et af farvestofferne er grønt. Det kaldes klorofyl - og det findes inde i grønkornene i bladene hvor fotosyntesen foregår. Klorofyl er det farvestof, der fanger solens lys, når bladene skal lave fotosyntese.
Hvad gør et blad?
Blade er udvoksninger ved siden af knopperne (nodi) på stænglen. Bladenes oprindelige funktion er fotosyntese (opsamling af lysenergi bundet i organisk stof) og transpiration (fordampning, der driver optagelse og transport af uorganiske stoffer). Planter kan i et vist omfang også optage vand igennem bladene.
Hvad er Vedvæv?
Xylem (af græsk xylon = "ved" eller "brænde"), på dansk: vedvæv, er den væsentligste bestanddel af veddet i et træ. Xylem er karvæv, som står for transporten af opløste stoffer og vand fra rødder til blade. Xylemet er opbygget af døde celler, der kan opdeles i to grupper: trakeider og kar.
Hvad kaldes ribbe i et blad?
Ledningsstrenge ses tydeligt i blade (bladnerver eller -ribber), i næsten gennemsigtige stængler hos fx flittiglise og i tværskårne palmestammer.
Hvad er navnet på det grønne farvestof i disse organismer som kan indfange solens energi?
Pigment. Bladenes grønne farve skyldes klorofyl i kloroplasterne (grønkornene), hvor det er med til at indfange Solens lys til brug i fotosyntesen. Røde blade, som fx hos blodbøg, er farvet af antocyaniner i vakuoler i cellerne.
Hvilke former for klorofyl findes der?
Der findes flere slags klorofyl med en lidt forskellig opbygning:
- Planter, alger og blågrønalger har klorofyl a.
- Klorofyl b findes også i planter samt i visse algegrupper, fx grønalger.
- Klorofyl c eller klorofyl d findes sammen med klorofyl a i andre algegrupper.
Hvor på bladene sidder spalteåbningerne?
Spalteåbninger findes især på blade, hvor antallet kan være meget stort, fx 12.000 pr. cm2 på undersiden af blade af tobak. De kan findes på begge bladsider, men hos de fleste planter findes spalteåbninger kun på undersiden. Hos flydeblade, fx åkande, findes de kun på oversiden, således at de ikke tilstoppes af vand.
Hvilken betydning har klorofyl?
Klorofyl er den vigtigste klasse af pigmenter, der medvirker i fotosyntesen. Klorofyl absorberer især blåt og rødt lys, hvorimod grønt lys ikke bliver absorberet, og derved får planterne deres grønne farve. Klorofyl er nødvendigt for planternes evne til at udnytte lysets energi ved fotosyntese.
Hvordan fungerer vandtransport i planter?
Xylemet (vedvævet), der består af døde celler, er ledningssystem for vandtransporten fra rødderne op til bladene (transpirationsstrømmen). Det befinder sig i den centrale del af urteagtige planter. Vand og stoffer, der befinder sig her, bliver transporteret op til bladene.
Hvor i cellen foregår fotosyntesen?
Grønkornene er de små fabrikker, hvor fotosyntese-processen foregår.
Hvad består et blad af?
Bladet er opbygget af tre vævssystemer, som genfindes i plantens øvrige organer: overfladevæv (epidermis, se overhud), grundvæv (bladkød, mesofyl) samt ledningsvæv (bladnerver, se karstreng).
Hvad er en Ledningsstrenge?
Planters blodårer kaldes ledningsstrenge, og de består ar 2 slags celler: Vedkar, der bringer vand og gødning op i planten. Den anden slags celler hedder sikar, der bringer sukker fra bladenes fotosyntese ned i stænglen og roden. Lidt ligesom arterier og venter i mennesket.
Hvad betyder klorofyl?
Klorofyl er den vigtigste klasse af pigmenter, der medvirker i fotosyntesen. Klorofyl absorberer især blåt og rødt lys, hvorimod grønt lys ikke bliver absorberet, og derved får planterne deres grønne farve. Klorofyl er nødvendigt for planternes evne til at udnytte lysets energi ved fotosyntese.
I hvilken form optager grønne planter energi?
Grønne planter får gennem fotosyntesen energi fra sollyset og optager kuldioxid fra luften, samtidig med at de afgiver ilt.
Hvor sker Mørkeprocessen?
Calvin-cyklussen er mørkeprocessen, som foregår i grønkornenes stromadel, hvor der bruges energi fra ATP og NADPHs evne til at fremkalde reduktion. På den måde indbygges CO2 i kulhydrat. Nøgleenzymet er i den forbindelse det, som kaldes RuBisCO.