Hvordan udpeges en kurator?

Indholdsfortegnelse:

1. Hvordan udpeges en kurator?
2. Hvad må en kurator?
3. Hvad er en betalingsstandsning?
4. Hvilke dispositioner kan omstødes og hvorfor?
5. Hvad forstås ved omstødelse?
6. Hvilken dag er Fristdag ved konkursen og hvilken betydning har den for konkursbehandlingen?

Hvordan udpeges en kurator?

En kurator udpeges som udgangspunkt af skifteretten, men kreditorerne kan dog kræve afstemning om, hvem der skal være kurator i konkursboet. For at sikre kreditorernes interesser kan der nedsættes et kreditorudvalg.

Hvad må en kurator?

Kurators opgave er at sælge eller på anden måde afvikle alle virksomhedens aktiver, f. eks. igennem tvangsauktioner og lignende. Når kurator har solgt eller afviklet alle virksomhedens aktiver - der også er kaldet konkursmassen - skal provenuet (pengene) fordeles blandt virksomhedens kreditorer.

Hvad er en betalingsstandsning?

Betalingsstandsning er et begreb inden for virksomhedernes verden. Hvis en virksomhed ikke har penge til at betale de penge, som den skylder til sine kreditorer, kan den gå i betalingsstandsning. Den får altså 'et helle' i en periode, hvor den kan forsøge at rette op på sin økonomi.

Hvilke dispositioner kan omstødes og hvorfor?

Omstødelse betyder i bund og grund, at konkursboet kan ophæve nogle af de dispositioner (handlinger), som skyldneren (virksomheden eller privatpersonen) har foretaget inden konkursen. Typiske eksempler på omstødelse er store gaver, som en virksomhed eller privatperson har givet en måned før fristdagen.

Hvad forstås ved omstødelse?

Omstødelse er et retsmiddel ved konkurs, tvangsakkord og gældssanering, hvorved gyldige dispositioner kan ophæves, hvis de har formindsket aktivmassen eller forøget gælden eller medført en anden fordeling mellem kreditorerne end konkursordenen.

Hvilken dag er Fristdag ved konkursen og hvilken betydning har den for konkursbehandlingen?

Fristdagen er derfor som udgangspunkt den dag, da skifteretten modtog begæring om rekonstruktion, konkurs eller gældssanering. Det er dagen hvor begæringen modtages, som er afgørende for fristdagen. Tidspunktet er ligegyldigt. Når konkursdekret senere afsiges, så har klokkeslettet betydning.