Hvad skal du så passe på med når du videregiver personoplysninger?

Indholdsfortegnelse:

1. Hvad skal du så passe på med når du videregiver personoplysninger?
2. Hvor længe må man opbevare medarbejderdata?
3. Hvornår må man videregive personfølsomme oplysninger?
4. Hvilke oplysninger skal man give sin arbejdsgiver?
5. Hvornår bryder man GDPR?
6. Hvad må man ikke GDPR?
7. Kan en medarbejder få slettet en advarsel fra sin personalemappe efter 2 år?
8. Hvor længe kan Personoplysninger gemmes?
9. Hvornår må kommunen videregive oplysninger?
10. Hvor lang tid må man opbevare personfølsomme oplysninger?
11. Hvordan skal du som ansat håndtere personoplysninger som ansættelseskontrakter helbredsoplysninger og kontaktoplysninger?
12. Hvilke oplysninger skal man bruge til en kontrakt?
13. Hvad er et Persondatabrud?
14. Hvad er personhenførbare oplysninger?
15. Hvad er de registreredes rettigheder?

Hvad skal du så passe på med når du videregiver personoplysninger?

Helt konkret kunne en oplysning være: Navn, e-mail adresse, CPR-nr., kundenummer, fingeraftryk eller et portrætfoto. Så skal du som dataansvarlig videreføre data til en anden dataansvarlig, skal der være et såkaldt “legitimt formål med overførslen”.

Hvor længe må man opbevare medarbejderdata?

– Der er ikke noget krav om, at du sletter oplysninger om en medarbejder, den dag de forlader virksomheden og fortsætter i et nyt job. På baggrund af den hidtidige praksis fra Datatilsynet må du som udgangspunkt gemme data om fratrådte medarbejdere i op til fem år, siger hun.

Hvornår må man videregive personfølsomme oplysninger?

Videregivelse kan dog ske uden samtykke, når det sker til varetagelse af offentlige eller private interesser, herunder hensynet til den pågældende selv, der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse.

Hvilke oplysninger skal man give sin arbejdsgiver?

Din arbejdsgiver har som hovedregel ret til at behandle alle almindelige oplysninger om dig. Det gælder både oplysninger, som du selv har opgivet i forbindelse med din ansættelse, herunder blandt andet navn, adresse, e-mail og telefonnummer, men det gælder også øvrige almindelige oplysninger, som for eksempel: Alder.

Hvornår bryder man GDPR?

Dataansvarlige skal ifølge GDPR slette personoplysninger, når ét af disse forhold gør sig gældende: Det er ikke længere nødvendigt for dig at have oplysningerne om den registrerede af hensyn til de formål, hvormed du indsamlede oplysningerne.

Hvad må man ikke GDPR?

Du må ikke behandle persondata længere end nødvendigt. Der skal være et legitimt formål med at behandle personoplysningerne. Hvis der ikke længere er et legitimt formål, skal oplysningerne slettes. Dog skal du ikke skynde dig og slette alt, hvad du har af personoplysninger.

Kan en medarbejder få slettet en advarsel fra sin personalemappe efter 2 år?

F er af den opfattelse, at påtalen skal slettes i medfør af § 5, stk. 5, idet påtalen ikke længere er nødvendig i forhold til formålet med påtalen. F henviser i den forbindelse til, at alvorlige påtaler og advarsler forældes efter maksimum 2 år i henhold til den arbejdsretlige litteratur.

Hvor længe kan Personoplysninger gemmes?

I nogle tilfælde vil det stå i loven, at du skal opbevare persondata. Det er for eksempel tilfældet med bogføringsloven, hvor du skal opbevare en række oplysninger såsom navn og adresse på kunder i 5 år. I dette tilfælde kan du lovligt efter reglerne i GDPR gemme oplysningerne i 5 år.

Hvornår må kommunen videregive oplysninger?

Når din sagsbehandler i kommunen skal behandle din sociale sag, kan vedkommende få brug for at videregive oplysninger fra din sag - enten i papirform eller elektronisk -til andre samarbejdspartnere i forbindelse med behandling af sagen. Oplysningerne kan eksempelvis være i forbindelse med: en sygedagpengesag.

Hvor lang tid må man opbevare personfølsomme oplysninger?

Du må opbevare personoplysninger, så længe det er nødvendigt for det formål, de er indsamlet til.

Hvordan skal du som ansat håndtere personoplysninger som ansættelseskontrakter helbredsoplysninger og kontaktoplysninger?

Indhenter du reference på en ansøger, skal du have ansøgerens samtykke til det. Hvis du vurderer, at det er relevant at indhente mere følsomme oplysninger som fx helbredsoplysninger eller lignende, skal ansøgeren give specifikt samtykke til dette formål.

Hvilke oplysninger skal man bruge til en kontrakt?

NB: Hvis der ikke er lavet en ansættelseskontrakt, skal du oplyse, om medarbejderen er funktionær eller ikke-funktionær. Ellers kan vi ikke beregne ferietillæg og feriepenge korrekt. Vær opmærksom på at det er lovpligtigt at have en ansættelseskontrakt.

Hvad er et Persondatabrud?

Hvad er et persondatabrud? -Et persondatabrud er et brud på sikkerheden, der medfører, at persondata bliver tilgængelig for andre end de personer, der har lov til at arbejde med dem. -Glemmer du fx en USB-nøgle med ukrypteret persondata i toget, vil der altså være tale om et brud.

Hvad er personhenførbare oplysninger?

Personoplysninger kan for eksempel være personnumre, registreringsnumre, et billede, et fingeraftryk, en stemme, lægejournaler eller biologisk materiale, når det i praksis er muligt at identificere en person ud fra oplysningerne eller i kombination med andre. Man siger, at oplysningen er "personhenførbar".

Hvad er de registreredes rettigheder?

De registreredes rettigheder i databeskyttelsesforordningen er:

• Oplysningspligt (artikel 13 og 14)
• Indsigtsret (artikel 15)
• Ret til berigtigelse (artikel 16)
• Ret til sletning (artikel 17)
• Ret til begrænsning af behandling (artikel 18)