Hvem vedtager lovene?
Indholdsfortegnelse:
- Hvem vedtager lovene?
- Hvem skal underskrive en lov før den kan træde i kraft?
- Hvornår er en lov gældende?
- Hvordan laver man en ny lov?
- Hvem udarbejder typisk lovforslagene?
- Hvem kan udtrykke mistillid til en minister?
- Hvem må være i Folketingssalen?
- Kan dronningen sige nej til en lov?
- Hvad vil det sige at fortolke lovgivningen?
- Hvor mange faser er der i lovgivningsprocessen?
- Hvor kan man søge cirkulærer?
- Hvordan vedtages en bekendtgørelse?
- Hvornår kan man stille et mistillidsvotum?
- Hvem dømmer i en rigsretssag?
- Hvor bor folketingsmedlemmerne?
Hvem vedtager lovene?
Behandling. Et lovforslag skal behandles tre gange i folketingssalen, før det kan vedtages og træde i kraft. Imellem disse behandlinger i folketingssalen behandles lovforslaget af det folketingsudvalg, som arbejder med lovforslagets emne.
Hvem skal underskrive en lov før den kan træde i kraft?
Efter lovforslagets vedtagelse underskrives loven af regenten og af den relevante minister. Loven offentliggøres herefter i Lovtidende, og træder med mindre andet er besluttet, i kraft en uge efter denne offentliggørelse.
Hvornår er en lov gældende?
at loven har virkning for forhold, der ligger før lovens ikrafttræden. Den gældende lov vil således skulle overholdes, indtil et eventuelt lovforslag er vedtaget og stadfæstet, og loven er kundgjort og trådt i kraft.
Hvordan laver man en ny lov?
Alle medlemmer af Folketinget kan fremsætte lovforslag, men de fleste forslag bliver fremsat af regeringen. At vedtage love er Folketingets hovedopgave, og det er en langog møjsommelig proces. Alle medlemmer af Folketinget kan fremsætte lovforslag, men defleste forslag bliver fremsat af regeringen.
Hvem udarbejder typisk lovforslagene?
Der fremsættes årligt ca. 200 propositioner. Regeringen udarbejder en liste over forslag, som forventes fremsat det kommende halve år.
Hvem kan udtrykke mistillid til en minister?
Folketingets formand sætter afstemningen om et begæret mistillidsvotum til afstemning med det samme i forbindelse med en redegørelse fra statsministeren. For at kunne vedtage en mistillidsdagsorden skal mindst halvdelen af Folketingets medlemmer være til stede.
Hvem må være i Folketingssalen?
Valgret til Folketinget
- For at stille op til folketingsvalg, skal du først og fremmest have valgret til folketingsvalg.
- Valgret til folketingsvalg har enhver, som på valgdagen.
- For at opfylde betingelsen om ”fast bopæl” skal du være bopælsregistreret i Danmark i CPR.
Kan dronningen sige nej til en lov?
Magten følger ansvaret. Er man som dronningen ansvarsfri, har man heller ikke nogen kompetencer eller magt. Det betyder i praksis, at dronningen ikke kan nægte at skrive lovforslag under eller i øvrigt handle på egen hånd i statsanliggender.
Hvad vil det sige at fortolke lovgivningen?
Lovfortolkning er en proces, der bl. a. har til formål at afklare, hvad regel- udstederens mening med bestemmelsen har været både helt generelt (abstrakt fortolkning) og konkret med henblik på at afgøre, om et retsspørgsmål er omfattet af reglen.
Hvor mange faser er der i lovgivningsprocessen?
Den almindelige lovgivningsproces Efter grundlovens regler forløber lovgivningsprocessen i fire faser: Fremsæt- telse af lovforslag, forslagenes behandling i Folketinget, stadfæstelse af de vedtagne forslag og kundgørelse af loven.
Hvor kan man søge cirkulærer?
Hvor findes vejledninger, cirkulærer og skrivelser? Vejledninger, cirkulærer og skrivelser findes fra folketingssamlingen 1985/86 og frem i Retsinformation. Du kan også sporadisk finde ældre dokumenter i Retsinformation.
Hvordan vedtages en bekendtgørelse?
En bekendtgørelse gennemfører eller udfylder en lovs regler. En bekendtgørelse har hjemmel i en lov og henviser til denne lov. En bekendtgørelse er bindende for borgere, virksomheder og myndigheder. En bekendtgørelse udstedes typisk af ministeren og offentliggøres i Lovtidende.
Hvornår kan man stille et mistillidsvotum?
For at kunne vedtage en mistillidsdagsorden skal mindst halvdelen af Folketingets medlemmer være til stede. I forslagets formulering skal ordet mistillid desuden indgå – hvis der er brugt andre formuleringer, er regeringen eller ministeren ikke tvunget til at gå af.
Hvem dømmer i en rigsretssag?
I Danmark blev Rigsretten etableret med Grundloven af 1849. Danmark har i modsætning til mange andre lande ingen forfatningsdomstol, der i andre lande tager sig af de sager, der ellers behandles af en rigsret. Rigsretten udgøres af op til 15 Højesteretsdommere og 15 medlemmer udpeget af Folketinget.
Hvor bor folketingsmedlemmerne?
Folketinget | |
---|---|
Sidste valg | 5. juni 2019 |
Mødested | |
Folketingssalen, Christiansborg Slot, København | |
Hjemmeside |