:

Hvor er Østfronten?

Indholdsfortegnelse:

  1. Hvor er Østfronten?
  2. Hvorfor blev første verdenskrig til en skyttegravskrig?
  3. Hvor lå skyttegravene i 1. verdenskrig?
  4. Hvad kendetegnede krigen på Østfronten?
  5. Hvor lå østfronten 2. Verdenskrig?
  6. Hvor mange danskere døde på østfronten?
  7. Hvordan var det at leve i en skyttegrav?
  8. Hvordan ser en skyttegrav ud?
  9. Hvordan var forholdene for soldaterne i skyttegraven?
  10. Hvilken beskrivelse passer til krigen på Vestfronten?
  11. Hvor lå Østfronten 2. Verdenskrig?
  12. Hvor mange tyskere døde på østfronten?
  13. Hvem var de store tabere og vindere af 2. Verdenskrig?
  14. Hvor mange danskere døde i tysk krigstjeneste?
  15. Hvor mange danskere døde under 2?
  16. Hvor slem er en krig?
  17. Hvor grusom en krig kan være?
  18. Hvad er en langvarig krig?

Hvor er Østfronten?

Østfronten var krigslinjen mellem Tyskland og Rusland i nord, og Østrig-Ungarn og Rusland i syd. Den var mere bevægelig end Vestfronten, og den var dobbelt så lang. Derfor var det svært hurtigt at forsyne fronten med friske tropper, mad og våben. Det betød, at krigen ikke blev en skyttegravskrig som på Vestfronten.

Hvorfor blev første verdenskrig til en skyttegravskrig?

Skyttegravskrigen opstod, da der skete en revolution indenfor skydevåben, som ikke blev modsvaret med tilsvarende opdagelser indenfor våben eller taktik, der kunne fremme mobilitet, hvilket tillige førte til en grusom form for krigsførsel, hvor forsvareren besad alle fordelene.

Hvor lå skyttegravene i 1. verdenskrig?

Første Verdenskrig udviklede sig hurtigt til en skyttegravskrig. I 1915 var Vestfronten stivnet. Skyttegravene strakte sig fra Den Engelske Kanal og til Schweiz. På Østfronten bølgede krigen derimod frem og tilbage.

Hvad kendetegnede krigen på Østfronten?

Østfronten var under 1. verdenskrig den vigtigste front i kampene mellem Centralmagterne Tyskland og Østrig-Ungarn på den ene side og Rusland på den anden. Krigsområdet omfattede store dele af Østeuropa og strakte sig efter Rumæniens indtræden i krigen i 1916 fra Baltikum til Sortehavet.

Hvor lå østfronten 2. Verdenskrig?

Østfronten var det område, hvor der blev indsat flest militære styrker under 2. Verdenskrig. ”Fall Barbarossa” varede fra juni 1941 til maj 1945, og operationsområdet omfattede enorme områder i Central- og Østeuropa, herunder den europæiske del af Sovjetunionen.

Hvor mange danskere døde på østfronten?

De kæmpede ikke blot mod fjenden, men også mod sult og sygdom samt de iskolde russiske vintre. I alt mistede 20 millioner sovjetborgere og 5.5 millioner tyskere livet på østfronten. Af de 6.000 danskere, som tjente i Waffen SS, omkom cirka 2.000.

Hvordan var det at leve i en skyttegrav?

Forholdene i skyttegravene var forfærdelige med rotter, sygdomme og kulde som lige så store modstandere som fjenden ovre på den anden side af ingenmandslandet.

Hvordan ser en skyttegrav ud?

Man begyndte forstærkede skyttegravenes sider med sandsække og træværk, de blev gravet dybere og man lavede afløb for vandet. Væggene blev forstærket med brædder, faskiner eller bølgeblik for at forhindre nedskridning, og langs den øverste rand mod fjenden var der ofte sandsække til at opfange projektiler.

Hvordan var forholdene for soldaterne i skyttegraven?

dyb med en hævet standplads (fodfolksbanket). Brystværnshøjden var 0,6 m, hvilket gav en total dækningshøjde på 1,80 m. til hver skytte i graven regnedes en skridtlængde. Sandsække blev anvendt som brystværn og som forstærkning af skyttegraven.

Hvilken beskrivelse passer til krigen på Vestfronten?

verdenskrig åbnedes ved krigsudbruddet i 1914, da den tyske hær invaderede Luxembourg og Belgien og fik kontrol over vigtige industriområder i Frankrig. Fremstødet blev på dramatisk vis stoppet i det første slag ved Marne.

Hvor lå Østfronten 2. Verdenskrig?

Østfronten var det område, hvor der blev indsat flest militære styrker under 2. Verdenskrig. ”Fall Barbarossa” varede fra juni 1941 til maj 1945, og operationsområdet omfattede enorme områder i Central- og Østeuropa, herunder den europæiske del af Sovjetunionen.

Hvor mange tyskere døde på østfronten?

Adolf Hitler Under denne krig foregik det meste af Holocaust, og der kæmpede og døde flere mennesker på Østfronten end i alle andre operationsområder under 2. Verdenskrig tilsammen. Med over 30 mio. døde, hvoraf en meget stor del var civile, er krigen på Østfronten blevet kaldet en udryddelseskrig.

Hvem var de store tabere og vindere af 2. Verdenskrig?

verdenskrig blev Tyskland under den ultranationalistiske kejser Wilhelm 2. og dets allierede (Centralmagterne) besejret af Ententen, som bl. a. omfattede Storbritannien, USA og Frankrig.

Hvor mange danskere døde i tysk krigstjeneste?

Ved Første Verdenskrigs begyndelse i juli 1914 havde ingen altså forudset, at der ventede fire års hærgen og udmattelseskrig, som knuste fire imperier og dræbte knap 10 millioner soldater, herunder cirka 4.100 dansksindede soldater i tysk krigstjeneste.

Hvor mange danskere døde under 2?

I de nordiske lande led man også tab. I Danmark blev omkring 3.000 mennesker slået ihjel i løbet af de fem års besættelse. Da Sverige var erklæret neutral under krigen, led de færre tab, men der var stadig omkring 600 mennesker der mistede livet.

Hvor slem er en krig?

  • Ifølge Stein Tønnesson er der flere træk ved en krig, som man kan se på, når man skal vurdere, hvor slem den har været. »Umiddelbart tænker vi på mængden af menneskelig lidelse, på hvor mange, der blev dræbt, såret, drevet på flugt eller på andre måder fik ødelagt deres liv.

Hvor grusom en krig kan være?

  • Med et totalt anslået dødstal på mellem 50 og 80 millioner er Anden Verdenskrig, ifølge Stein Tønnesson, det tyvende århundredes værste krig. Den omfattende krig rammer alle tre af hans punkter for definitionen af, hvor grusom en krig kan være.

Hvad er en langvarig krig?

  • Krigen omfatter områder med en stor befolkning. De krigsførende parter respekterer ikke etiske regler for, hvilken slags midler, der er tilladt. Det vil sige, at de tillader terrorbombning, voldtægt, tortur og mord, for ikke at tale om folkemord. Langvarige krige har en tendens til at skabe øget brutalitet.