Hvorfor fortsatte Danmark med at handle med Tyskland under Besættelsen?

Indholdsfortegnelse:

1. Hvorfor fortsatte Danmark med at handle med Tyskland under Besættelsen?
2. Hvordan var det at leve under 2. verdenskrig?
3. Hvad skete der med de fattige under Besættelsen?
4. Hvordan reagerede den danske regering på besættelsen?
5. Hvilke konsekvenser havde samarbejdspolitikken?

Hvorfor fortsatte Danmark med at handle med Tyskland under Besættelsen?

Grundlaget for samarbejdspolitikken var et ønske blandt danske politikere om at skåne den danske befolkning så meget som muligt samt om at bevare så megen indflydelse som muligt på danske hænder. Samarbejdspolitikken var en succes i den forstand, at Danmark var det besatte land i Europa, der mærkede mindst til krigen.

Hvordan var det at leve under 2. verdenskrig?

I de første år af Besættelsen var mange danskeres hverdag ikke forandret så meget. Børn gik i skole og legede, som de plejede. De voksne gik på arbejde, handlede ind og opførte sig nogenlunde, som de plejede. Den store forskel var, at der var tyske soldater i gaderne.

Hvad skete der med de fattige under Besættelsen?

Alene 70.000 var beskæftiget med tørvegravning. Denne positive økonomiske udvikling varede Besættelsen ud, men for de fattigste danskere var dagligdagen fortsat præget af mangel på især brændsel, tøj og mad.

Hvordan reagerede den danske regering på besættelsen?

Den danske regering nægtede at reagere på en måde, der kunne tilfredsstille den tyske besættelsesmagt. Tyskerne erklærede undtagelsestilstand og rejste krav om indførelse af dødsstraf. Det førte til, at regeringen den 29. august 1943 indgav sin afskedsbegæring.

Hvilke konsekvenser havde samarbejdspolitikken?

Samarbejdets konsekvenser En konsekvens af samarbejdspolitikken blev, at langt de fleste danskere kunne fortsætte deres hverdagsliv som tidligere i besættelsens første år. Der herskede fortsat fredelige tilstande i det danske samfund, som blev administreret af danske myndigheder.